SUPPORT

Her på siden kan du læse vores supportartikler til Gratisal. Vi opdaterer løbende vores artikler, men hvis der er et emne eller en funktion, du ikke mener er belyst tilstrækkeligt, så skriv endelig til os.

Integration til ASA

Med en integration til ASA (AftenSkoleAdministration) kan du hurtigt og nemt importere medarbejderstamdata og tidsposter fra ASA til Gratisal.

Der skal oprettes en virksomhed i Gratisal for hvert CVR- eller SE-nummer, der skal laves løn for.

Opret integrationen til ASA

  1. Log ind på virksomhedens Gratisal-konto.
  2. Navigér til Virksomhed -> Opsætning -> Integrationer.
  3. Klik på "Opret ny" (her vælges "ASA v2" automatisk, hvilket er korrekt).
  4. Indsæt både dit "Regnskabs-ID" fra ASA og din "Adgangsnøgle" (som udleveres af Gratisal).
  5. Tryk på "Afdelinger" til venstre i menuen. Alle afdelinger skal sættes op - også hvis der kun er én. Under "Ekstern reference" indtastes den specifikke afdelings ID fra ASA.
  6. Tryk nu tilbage til "Integrationer" -> tryk ”Kør nu” ud for ”Importér medarbejder-stamdata”, så disse overføres.

ASA.png

 

Hvad gør de forskellige konfigurationsmuligheder?

Der er fire konfigurationsmuligheder:

  1. Importér konti
  2. Eksportér lønkørsler når de bogføres
  3. Hent timeposter
  4. Importér medarbejder stam-data

Importér konti henter dine kontoplaner. Det gør det nemt at 'mappe' lønarter til finanskonti.

Ekportér løn når de bogføres eksporterer automatisk lønkørslen til kassekladerne i ASA, når du bogfører en lønkørsel. Du modtager desuden besked for hver timepost om, hvilket lønbeløb det har resulteret i.

Hent timeposter viser de timeposter for den lønperiode, du har valgt. Poster med kladdestatus, dvs. dem, der endnu ikke er bogført i Gratisal, kan rettes i ASA. Trykker du eksempelvis "Kør nu", så kan du lave ændringer og foretage samme proces uden problemer; timeposterne hentes på ny. Før disse ryger til løndata, skal de godkendes af administratoren.

Importér medarbejder stam-data henter medarbejdernes stamdata fra ASA. Der importeres kun medarbejdere, som har timeposter i den lønperiode, der er angivet i opsætningen og kun fra de afdelinger, der matcher en afdeling i Gratisal.