SUPPORT

Her på siden kan du læse vores supportartikler til Gratisal. Vi opdaterer løbende vores artikler, men hvis der er et emne eller en funktion, du ikke mener er belyst tilstrækkeligt, så skriv endelig til os.

Skift lønsystem fra Visma Løn til Gratisal

Overvejer du at skifte lønsystem fra Visma Løn til Gratisal? Vi har gjort processen nem for dig. Kom hurtigt i gang med at køre en fejlfri og effektiv løn til dine medarbejdere. Overfør jeres data fra Visma Løn til Gratisal, og så er du i gang med jeres nye lønsystem.

Det tager ikke lang tid at skifte, og når du har gjort nedenstående, er du klar til at benytte dig af Gratisal.

 

Trin 1: Importér jeres medarbejdere fra Visma Løn

Hent medarbejderstamkort i Visma Løn:

  1. Log ind i Visma Løn.
  2. Klik på “Rapporter".
  3. Klik ind under “Rapporter" igen.
  4. Vælg rapporten “Medarbejderstamkort”.
  5. Vælg den pågældende arbejdsgiver og medarbejder.
  6. Download datafilen som en Excel-fil.

Overfør medarbejderdataene til Gratisal:

  • Gå til Virksomhed > Opsætning > Dataimport
  • Vælg knappen ud for Medarbejderstamdata
  • Upload din egen Excel-fil og fortæl os, hvordan kolonnerne passer med felter i Gratisal.

  • Klik på knappen ”Upload”
  • Vælg filen fra din computer og upload den til Gratisal
  • I pop up-beskeden kan du rette medarbejdernes data til – husk at udfylde medarbejdernes e-mail og stillingsbeskrivelse, som nogle gange ikke er opdateret i Visma Løn
  • Opdatér siden og find alle oprettede medarbejdere under Medarbejdere > Generelt

 

Trin 2: Importér medarbejdernes saldi fra Visma Løn

Hent de seneste lønsedler i Visma løn og overfør medarbejdernes saldi til Gratisal:

  • Gå til Virksomhed > Opsætning > Dataimport
  • Vælg knappen ud for Primobalancer / Saldokorrektioner
  • Vælg herunder enten at: udfylde et standard skabelon-ark eller uploade din egen Excel-fil, hvor du fortæller os, hvordan kolonnerne passer med felter i Gratisal.

  • Klik på knappen 'Upload'
  • Vælg den ønskede fil fra din computer og upload den til Gratisal
  • Excel-filen som vises, kan gennemgås og redigeres
  • Gem denne fil
  • Gå igen til Virksomhed > Opsætning > Dataimport
  • Vælg knappen ud for Primobalancer / Saldokorrektioner
  • Vælg herunder Upload udfyldt fil
  • Importér og saldi kan nu ses på HTML-lønsedlerne og på de efterfølgende lønsedler.

 

Er du stadig i overvejelsesfasen, og har du lige brug for at læse lidt nærmere om de to systemer, så kan du læse vores sammenligning her.