Følg

Tastaturgenveje til effektiv redigering i Gratisal

Hvis du er en genvejs-haj, kan du udføre flere handlinger i Gratisal fra dit tastatur.

Vi har samlet alle de lækre genveje til at gemme ændringer, oprette nye medarbejdere, redigere i systemet, hente rapporter og meget mere. Tjek listerne både for generel redigering og for redigering i tabeller.

 

Generelle genveje

Genvejene er tilpasset de enkelte sider, så når du vælger ”Ny” under medarbejdere så åbner formularen til medarbejderoprettelse, og når du vælger ”Redigér” under lønkørsler, så åbner du pop up-dialogen for den lønkørsel, du har valgt i tabellen.

Genvej

Funktion

Forklaring

Ctrl + Alt + N

Ny

Opretter en ny af den funktion, du har åben i Gratisal. Fx hvis du åbner Medarbejdere > Generelt, så opretter du en ny medarbejder.

Ctrl + Alt + E

Redigér

Aktiverer redigeringstilstand i den åbne fane. Fx hvis du åbner Virksomhed > Lønkørsler, så åbner du redigeringsdialogen for den valgte lønkørsel.

Ctrl + Alt + C

Annullér

Annullerer igangværende ændringer.

Ctrl + Alt + S

Gem

Gemmer ændringer fra redigeringstilstand.

Ctrl + Alt + R

Rapporter

Åbner dialogen til rapporter. Brug Tab- og piletasterne til at navigere og vælge den korrekte rapport.

Ctrl + Alt + U

Op (medarbejderliste)

Vælg forrige medarbejder i medarbejderlisten. Under hovedmenuen Medarbejdere kan du skifte mellem medarbejdere på listen.

Ctrl + Alt + D

Ned (medarbejderliste)

Vælg næste medarbejder i medarbejderlisten. Under hovedmenuen Medarbejdere kan du skifte mellem medarbejdere på listen.

 

Redigering i tabeller

Når du redigerer i tabeller, kan du nemt slette eller tilføje linjer og meget andet med tastaturgenveje. Genvejene virker kun i de redigérbare tabeller: Løndata (også under Skabeloner), Skattekort, Timer, Afdelinger og Lønarter.

Genvej

Funktion

Forklaring

Ctrl + Alt + “+”

Tilføj linje

Tilføjer en ny linje.

Ctrl + Alt + “-”

Slet linje

Sletter den valgte linje.

Piletast op/ned

Op/ned

Hvis et redigérbart felt er valgt, vælges næste nedre/øvre værdi. Hvis et ikke-redigérbart felt er valgt, rykker du op og ned i tabellens linjer

Tab

Næste

Vælger næste celle i rækken.

Tab + shift

Forrige

Vælger forrige celle i rækken.

Space

Vælg

Hvis du ved piletasterne er rykket til en ny linje, så klik Space for at vælge linjen.

 

Var denne artikel en hjælp?
0 ud af 0 fandt dette nyttigt