Følg

Opdateringer i Gratisal 2.11 - 17.09.2017

Så er efteråret sat ind med (mere) regn og foranderligt vejr. Gratisal har i denne måned sagt velkommen til virksomhed nr. 1400, og vi har flere på vej. Alt tyder derfor på et godt år, vejret til trods.

Opdateringerne bringer denne gang forbedringer til løndata og stamdatafunktionerne, nyt layout til interaktive lønsedler OG en mulighed vi har glædet os til at fortælle om:

Gratisal App'en til Android har verdenspremiere!

Android_app.jpg

Er du den lykkelige ejer af en Android telefon, kan du nu downloade Gratisal App'en og på den måde gøre tilgangen til lønsedlen endnu lettere og endnu mere intuitiv. Se, hvordan du downloader app'en til Android nedenfor.

Da det er en helt ny app, vil vi meget gerne bede om tilbagemeldinger om fejl og mangler, så vi kan opdatere og optimere løbende. Brug gerne vores support mail: support@gratisal.dk.

På forhånd tak og god fornøjelse. 

Gratisal app til Android

Nu kan du også læse dine lønsedler direkte via Gratisal app'en. Følg denne anvisning til hvordan du gør telefonen klar til Gratisal app'en ved at downloade og installere APK-filen på telefonen først. Du kan selvfølgelig stadig logge på Gratisal via en browser eller din telefon.

 

Forbedringer i dataimport

Vores importfunktion er forbedret på flere områder.

Udover du kan indlæse dine data via egen fil, har du nu ekstra muligheder med de data der evt. allerede er i systemet, og de data der skal indlæses.

Log på systemet og gå til dataimport. Vælg 'Jeg har egen fil'. Følg evt. Vejledning til import af egen fil

Du vil nu se 3 muligheder istedet for de tidligere 2:

L_ndata.png

 

Også vores stamdataimportfunktion er opdateret. Denne gang på medarbejderniveau:

Udover at du kan indlæse dine data via egen fil og oprette nye medarbejdere, kan du nu også vælge hvordan de skal håndteres; vil du oprette, opdatere eller opdatere og oprette samtidig.

Log på systemet og gå til dataimport. Vælg 'Jeg har egen fil'. Følg evt. Vejledning til import af egen fil

medarbejder_stamdata.png

Sidst, men ikke mindst, er der forbedringer til importskabelonerne.

Nu er det nemlig muligt at teste den forestående import inden den udføres, så du kan nå at rette inden data indlæses.

Du finder 'Test' knappen ved siden af 'Annullér' og 'Gem'- knapperne:

Testfunktion.png 

 

Interaktive lønsedler

Lønsedler vises nu med fold-ud linier. Denne opdatering giver kortere loadtid og mulighed for kun at læse de linier, man finder relevante. De interaktive lønsedler vises kun på små devices som iPad og telefon.

L_nseddel_opdateret.png

Nye Lønperioder

Med denne opdatering er det nu muligt at registrere forudlønnede medarbejdere i Gratisal, ligesom det er muligt at benytte skæve lønperioder til fx vikarer og ferieafløsere. 

Gå til lønkørsler under Virksomhed og vælg Ny Lønkørsel. Her vil du se, at der er oprettet flere nye skæve perioder, som fx. midt måned til midt måned og forudbetalt løn.

Husk, at det nu også er muligt at importere primobalancer fra Danløn under Lønbehandling.

Sk_ve_l_ndage.jpg 

 

Væsentlige ændringer

  • Feriepengehensættelsens omkostningspåvirkning fremgår i rapporterne.
  • Feriepengehensættelsen nedskrives når medarbejderen fratræder.
  • En medarbejder der får sygedagpenge, optjener ikke feriepenge, og derfor har vi fjernet muligheden for at taste feriegrundlag.
  • Det er nu muligt for administrator at gensende password og velkomstmail til medarbejderen.
  • Når der foretages ændringer af medarbejderens mail af en anden end medarbejderen selv, sendes der besked om dette til medarbejderen.
  • Der er tilføjet flere muligheder for import data, bla. Fritvalg/SH saldi via balance import. 
  • Husk også, at NemKonto kan nu tilmeldes under Ekstra; vi håndterer at bruge det automatisk, hvis det er tilvalgt og der ikke er kontonummer på medarbejderen - bare husk deadline senest kl. 8.00 hverdagen før dispositionsdatoen.

 

Flere ændringer

  • Der er indsat en indikator når systemet er optaget.
  • Der er opdateret i rapporterne, så der vises sum for året.
  • Fejl rettes fortløbende.
Var denne artikel en hjælp?
0 ud af 0 fandt dette nyttigt