Følg

Lønkørsel: Godkendelsesflow før lønkørsel

Slut med fejl i bogførte lønkørsler! Gratisal har udviklet et unikt og simpelt værktøj til at minimere fejl og øge medarbejdertilfredshed.

 

Fordele ved funktionen

  • Færre fejl: Dine medarbejdere kan rapportere tilbage om eventuelle fejl i lønnen før den bogføres.
  • Øget medarbejdertilfredshed: Du involverer og engagerer dine medarbejdere i processen. Giv medarbejderne en oplevelse af 100% korrekt løn - hver gang.
  • Unik funktion: Gratisal er det første lønsystem i verden, som har udviklet denne funktion.
  • Nem at bruge: Du skal blot klikke "Lås" i stedet for bogfør, når lønnen skal køres.

 

Anvendelse

Brugere, som er administratorer eller lønadministratorer kan låse en lønkørsel og sende den til godkendelse hos dine medarbejdere således:

  1. Tjek at din bruger er indstillet til at bogføre lønkørsler (Gå til Medarbejdere > Generelt, klik Redigér, markér boksen ud for "Kan bogføre lønkørsler" i samme felt hvor dit navn og CPR står).
  2. Opret og gem en lønkørsel - følg denne guide fra trin 1-7
  3. Dobbelklik på den gemte lønkørsel.
  4. Klik på "Lås".
  5. Tjek at feltet ud for "Tillad medarbejdere at se de foreløbige lønsedler" er markeret.
  6. Klik på "Lås og giv adgang".

Dine medarbejdere kan se deres foreløbige lønseddel således:

  1. Gå til Selvbetjening > Lønkørsler.
  2. Vælg den midlertidige lønkørsel.
  3. Medarbejderen har nu adgang til en kladde af deres lønseddel.
  4. Medarbejderen tjekker sin lønseddel for eventuelle fejl.
  5. Medarbejderen kan herefter sende en mail til lønadministratoren om fejlen(e).

Du låser lønkørslen op og retter eller bogfører den således:

  1. Gå til virksomhed > Lønkørsler.
  2. Dobbeltklik på den låste lønkørsel, der er markeret med status "Foreløbig".
  3. Hvis der er rapporteret fejl på lønkørslen, kan du klikke på "Lås op", rette fejlene og herefter bogføre lønkørslen ved igen at dobbeltklikke på lønkørslen, klikke "Bogfør" og godkende.
    Hvis lønkørslen ikke har fejl, kan du blot klikke på "Bogfør" og herefter godkende bogføringen.
  4. Vi sender derefter alle data direkte til SKAT helt automatisk.
  5. Hvis du har en Nets-aftale, så overfører vi pengene direkte til dine medarbejderes konti. Ellers skal du huske at gøre dette manuelt efterfølgende.

 

Skal du alligevel rette lønkørslen?
Det er intet problem! Det er nemlig super nemt at rette løn i Gratisal. Du indtaster blot, hvad lønnen burde være og Gratisal beregner automatisk differencen. Læs guiden til at rette lønkørsel her.

Var denne artikel en hjælp?
0 ud af 0 fandt dette nyttigt
Har du flere spørgsmål? Send en anmodning