SUPPORT

Her på siden kan du læse vores supportartikler til Gratisal. Vi opdaterer løbende vores artikler, men hvis der er et emne eller en funktion, du ikke mener er belyst tilstrækkeligt, så skriv endelig til os.

Nulindberetning

Som virksomhed skal du indberette til SKAT hver måned, og hvis du ikke har noget at indberette, skal du lave en såkaldt nulindberetning. Nulindberetningen skal ske til SKAT senest på dagen for fristen, som oftest er den 10. i den efterfølgende måned.

Årsager til at lave en nulindberetning

  1. Skal du ikke køre løn for dine medarbejdere i en periode? Hvis du hverken skal køre løn for dig selv eller dine medarbejdere i en længere periode end en måned, skal du indberette dette til SKAT via en nulindberetning.

  2. Har du fået en fejlmelding fra SKAT, om at du ikke har indberettet løn, selvom du har bogført lønnen? Udbetalingsdatoen styrer hvilken periode, SKAT registrerer betalingen. Eksempelvis, hvis du har en lønkørsel for december, som du i Gratisal har angivet til december, men at udbetalingen først sker i januar, så vil SKAT (uanset den dato lønkørslen angiver) se at lønnen gælder for januar måned.
    Det resulterer i, at der i SKATs system vil stå, at virksomheden mangler at indberette løn for december, også selvom den løn allerede er udbetalt til medarbejderne. Derfor skal virksomheden lave en nulindberetning for december.
    Det kan også være grundet af virksomhedens Nets-aftale, nemlig hvis virksomheden har udført betalingen efter kl 11.00 på den sidste hverdag i december, og betalingen derfor er registreret som den første hverdag i januar.

Tilvælg funktionen og automatiser dine nulindberetninger

Du kan med fordel tilvælge funktionen ’Automatiske nulindberetninger’. Når du tilvælger funktionen, er det Gratisal, som fremadrettet husker for dig, såfremt der skal laves en nulindberetning og i den forbindelse sørger for at sende informationerne til SKAT inden den sidste frist.

Hvis du omvendt har udarbejdet en nulindberetning manuelt eller kørt løn for den pågældende måned, indberetter Gratisal ikke til SKAT. Væsentligt er, at du kun skal foretage en nulindberetning, hvis ingen i virksomheden får løn i den specifikke periode.

Det koster 20 kr. per automatiske nulindberetning med Gratisal. Med andre ord koster det dig ikke noget i de måneder, hvor der ikke foretages automatiske indberetninger.

Med funktionen undgår du således unødvendige gebyrer (på henholdsvis 65 kr. og 800 kr.) og foreløbige fastansættelser fra SKAT.

Du finder og tilvælger funktionen her: 

Prisberegner_1.png

 

Så nemt laver du en nulindberetning

Det er nemt og hurtigt at lave en nulindberetning, og i Gratisal klarer vi det næsten for dig:

  1. Gå til Virksomhed > Lønkørsler.
  2. Klik på knappen "Opret ny lønkørsel".
  3. Vælg korrekt cyklus, periode og dispositionsdato.
  4. Markér feltet ud for "Nulindberetning". 
  5. Klik på Gem.
  6. Dobbeltklik på kladden, klik på Bogfør og godkend lønkørslen.

Nulindberetningen er oprettet og Gratisal indberetter det automatisk til SKAT.